Dekan for Faculty of Natural Sciences

Aarhus Universitet er et forskningsintensivt landsdækkende universitet med betydelig national og international gennemslagskraft på forskningsområdet, med uddannelser og rådgivningsaktiviteter af høj faglig kvalitet. Aarhus Universitet lægger stor vægt på et tæt samarbejde med erhvervslivet og den offentlige sektor og tager medansvar for samfundsudviklingen.

Universitetet er organiseret i fem ligeværdige fakulteter: Natural Sciences, Technical Sciences, Arts, Health og Aarhus BSS. De to førstnævnte fakulteter vil blive etableret per 1/1-2020 som et resultat af en opdeling af det nuværende fakultet Science & Technology.

Vi søger en inspirerende og visionær dekan for Natural Sciences med en solid forsknings- og ledelsesmæssig profil, der i samarbejde med ledere og medarbejdere kan realisere det nyetablerede fakultets og universitetets ambition om fortsat at levere forskningsmæssige gennembrud og tilbyde uddannelser på højeste internationale niveau samt at bidrage væsentligt til løsninger på store samfundsudfordringer som for eksempel bæredygtighed.

Vi ser det som en forudsætning for fakultetets fortsatte akademiske succes, at alle talenters perspektiver, kompetencer og nysgerrighed sættes i spil. Vores nye dekan skal derfor have evne og vilje til at skabe et inkluderende fakultetsmiljø med øget diversitet og ligestilling for medarbejdere og studerende.

Om Natural Sciences
Fakultetet bygger på grundvidenskabelige erkendelser inden for naturvidenskabelige discipliner samt matematik og datalogi, der i stigende grad vil blive bragt i spil i et tæt samarbejde med de andre fakulteter og eksterne interessenter. Fakultetet har et særligt potentiale for at bidrage med tyngde til at løse store samfundsudfordringer, og formidle videnskabelige sammenhænge og erkendelser til beslutningstagere og den brede befolkning.

De primære aktiviteter dækker forskning, uddannelse og erhvervssamarbejde inden for biologi, datalogi, fysik/astronomi, geoscience, kemi, matematik, molekylærbiologi og nanoscience. Som en del af en større strategisk satsning arbejdes der blandt andet på at styrke forskningen og uddannelserne inden for digitaliseringsområdet med det mål at fordoble antallet af kandidater frem mod 2023.

Fakultetet har cirka 1.400 ansatte, 2.500 studerende, en samlet årlig omsætning på cirka 1,5 mia. kr. og er organiseret i følgende institutter og større forskningscentre: Institut for Bioscience, Institut for Datalogi, Institut for Fysik og Astronomi, Institut for Geoscience, Institut for Kemi, Institut for Matematik, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, og Interdisciplinært Nanoscience Center. Herudover er tilknyttet Center for Bioinformatik, Science Museerne samt et administrativt center.

Om opgaven og ansvarsområdet
Dekanen for Natural Sciences har det overordnede ansvar for fakultetets fortsatte udvikling med fokus på forskning, uddannelse, høj faglighed og et motiverende arbejds- og studiemiljø.

Dekanen skal sammen med fakultetsledelsen for Natural Sciences sikre:

  • videreudvikling af det høje videnskabelige niveau og evne til at levere originale og væsentlige bidrag til samfundet
  • relevant udbud af forskningsbaserede uddannelser med kvalitet og højt fagligt niveau
  • interaktion med eksterne parter, nationalt og internationalt
  • organisatorisk sammenhængskraft, velfungerende ledelsesteams og en ledelseskultur, hvor man lytter, inddrager og delegerer
  • et inspirerende og udviklende arbejds- og studiemiljø, hvor medarbejdere og studerende trives og har de bedste forudsætninger for at udleve deres potentiale
  • økonomisk robusthed.

Som medlem af universitetsledelsen bidrager dekanen desuden til, at universitetet når sine mål og ledes som en sammenhængende og velfungerende organisation for det fælles bedste. Universitetsledelsen træffer alle overordnede beslutninger og består af rektor, prorektor, universitetsdirektør og fem dekaner.

Om dig
Dekanen for Natural Sciences skal være en højt estimeret forsker med solide ledelseskompetencer. Endvidere skal du have erfaring med undervisning og gerne samarbejde med virksomheder. Personligt er du kendetegnet ved integritet, energi og godt humør.

Du har udviklet dine lederkompetencer gennem flere år, og opleves som en motiverende og samlende leder, der forstår at lede en kompleks organisation med mange interessenter. Du holder af dialog - og lytter, inden du sætter retning og træffer beslutninger. Din kommunikation er klar og troværdig med respekt og ordentlighed i relation til andre.

Som dekan ved Aarhus Universitet skal du endvidere have betydelig indsigt i nationale og internationale tendenser på fakultetets fagområder. Du har strategisk overblik og kan sammen med fakultetsledelsen skabe fremdrift og resultater i prioriterede udviklingsaktiviteter og forandringer.

Du evner at samarbejde på tværs af fakulteterne og se universitetet som én samlet institution med respekt for de lokale forhold og de faglige identiteter. Bevarelse og styrkelse af det nære samarbejde med Faculty of Technical Sciences er også afgørende for din succes i stillingen.

Om ansættelsesprocessen
Proceduren før rektors beslutning om ansættelse tilrettelægges i overensstemmelse med universitetsloven og universitetets vedtægt, hvilket blandt andet indebærer, at der nedsættes en rådgivningsgruppe og et ansættelsesudvalg.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 21. oktober (1. runde) og den 11. november (2. runde), og ansøgere i anden runde deltager i en ledervurdering. Tiltrædelse forventes den 1. januar 2020 eller snarest muligt derefter.

Stillingen besættes på åremålsvilkår, og i henhold til overenskomst for akademikere i staten. Ansøgninger stiles til rektor Brian Bech Nielsen og vedhæftes CV, inkl. publikationsliste, undervisnings- og ledelseserfaring.

Alle interesserede uanset personlig baggrund og køn opfordres til at søge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.


Selskap

Aarhus Universitet

Steder

Kategorier

Søknadsfrist

2019-09-23


Søk tjeneste


Arbeidsgiveravgift andre annonser

Dekan for Faculty of Technical Sciences

Aarhus Universitet
Århus, Midtjylland (Danmark) Publisert: 2019-08-07


Selskap

Aarhus Universitet

Steder

Kategorier

Søknadsfrist

2019-09-23


Søk tjeneste